![\"\"](\"https:\/\/profit.erasmus.site\/wp-content\/uploads\/2025\/06\/pro10.png\")
<\/p>\nI enhver landsby var der ofte nogen, man kunne g\u00e5 til. En bedstemor. En k\u00f8bmand. En pr\u00e6st. En nabo med livserfaring og stille visdom.<\/p>\n
De blev aldrig kaldt \u00f8konomiske r\u00e5dgivere, men de havde den viden, der formede, hvordan vi sparede op, l\u00e5nte, handlede og brugte penge. Det var ikke formelt. Det var ikke altid korrekt. Men det var det, vi havde.<\/p>\n
I PROFIT-projektet, hvor vi udvikler en digital grafisk roman med fokus p\u00e5 \u00f8konomisk forst\u00e5else for unge, vender vi igen og igen tilbage til det samme sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvem stoler unge p\u00e5 i dag, n\u00e5r det handler om penge?<\/p>\n
Det er fristende at sige, \u201cDe sp\u00f8rger jo ikke nogen.\u201d
\nMen det passer ikke helt.<\/p>\n
De sp\u00f8rger. Konstant. De sp\u00f8rger bare YouTube, TikTok, Reddit \u2013 og hinanden.<\/p>\n
For at forst\u00e5, hvordan vi er havnet her, m\u00e5 vi se tilbage p\u00e5, hvordan \u00f8konomisk viden er blevet givet videre gennem generationer \u2013 og hvor det begynder at bryde sammen.<\/p>\n
<\/p>\n
Mundtlig visdom og \u00f8konomiske ordsprog<\/strong><\/p>\n I f\u00f8rindustrielle samfund fyldte penge ikke n\u00f8dvendigvis s\u00e5 meget, men ressourceforvaltning gjorde. R\u00e5d om byttehandel, g\u00e6ld eller s\u00e6sonbestemt opsparing blev videregivet gennem ordsprog, fort\u00e6llinger og traditioner.<\/p>\n S\u00e6tninger som \u201cBr\u00e6nd ikke hele h\u00f8sten af p\u00e5 \u00e9n gang\u201d eller \u201cEn t\u00e5be og hans penge skilles snart\u201d var ikke bare sproglige finurligheder. De var huskeregler. M\u00e5der at oms\u00e6tte \u00f8konomisk adf\u00e6rd til f\u00e6lles visdom.<\/p>\n Bedstemoren var b\u00e5de moralsk kompas og \u00f8konomisk mentor. Man l\u00e6rte ved at lytte, iagttage og leve ved siden af hende. Der var ingen regneark, men der var struktur. Indlejret i hverdagen.<\/p>\n Religion, moral og penge som etik<\/strong><\/p>\n Da samfundet udviklede sig, blev \u00f8konomisk r\u00e5dgivning mere moraliseret. I kristen, j\u00f8disk og islamisk tradition har skrifterne givet vejledning om alt fra g\u00e6ldssanering til fair handel, tiende og renter.<\/p>\n I Bibelen advarer Ordsprogenes Bog 13:11: \u201cHurtigt tjente penge svinder hen, men den, der samler lidt efter lidt, \u00f8ger sin rigdom.\u201d<\/p>\n Islamisk finans forbyder renter (riba) ud fra princippet om, at udl\u00e5n skal v\u00e6re hj\u00e6lp, ikke udnyttelse.<\/p>\n I disse traditioner var penge ikke et neutralt redskab. De havde moralsk v\u00e6gt. \u00d8konomisk adf\u00e6rd var ikke kun personlig \u2013 den var f\u00e6lles og ofte spirituel.<\/p>\n Lav selv \u2013 og l\u00e6r: laug, handel og l\u00e6retid<\/strong><\/p>\n Med udviklingen af markeds\u00f8konomier blev l\u00e6ringen om penge flyttet fra \u00e6ldre til erhverv. I middelalderens Europa tr\u00e6nede laugene ikke kun h\u00e5ndv\u00e6rk. De l\u00e6rte ogs\u00e5 medlemmerne, hvordan man s\u00e6tter priser, styrer g\u00e6ld og overdrager forretningen til n\u00e6ste generation.<\/p>\n I k\u00f8bmandsfamilier l\u00e6rte man om forhandling og regnskab fra barnsben. R\u00e5dgivningen byggede ikke bare p\u00e5 k\u00e6rlighed, men ogs\u00e5 p\u00e5 n\u00f8dvendighed.<\/p>\n R\u00e5dgivningen var stadig relationel, men mere teknisk. En kombination af opl\u00e6ring og bogf\u00f8ring.<\/p>\n Husholdnings\u00f8konomi og kvindens skjulte rolle<\/strong><\/p>\n I 1700- og 1800-tallet vendte den \u00f8konomiske l\u00e6ring tilbage til hjemmet \u2013 men nu med opskrifter og retningslinjer. Kvindemagasiner, husmoderh\u00e5ndb\u00f8ger og husholdningsundervisning lagde v\u00e6gt p\u00e5, at kvinder skulle v\u00e6re gode til at f\u00e5 pengene til at r\u00e6kke.<\/p>\n En god hustru sparede op. Hun planlagde. Hun undgik un\u00f8dige udgifter. Hendes \u00f8konomiske evner var usynlige, men forventede.<\/p>\n Det var en begr\u00e6nsende rolle, men viden om opsparing og sparsommelighed blev videregivet fra k\u00f8kken til k\u00f8kken. Ikke fra klassev\u00e6relse til klassev\u00e6relse.<\/p>\n Finansiel dannelse som institution<\/strong><\/p>\n Efter Anden Verdenskrig \u00e6ndrede billedet sig igen. Skoler indf\u00f8rte samfundsfag og husholdning. Banker lavede brochurer og tegnefilm om opsparing. Regeringer lancerede undervisningsprogrammer \u2013 nogle mere inkluderende end andre.<\/p>\n Men noget skiftede: Autoriteten blev institutionaliseret. R\u00e5dene kom nu fra banker, l\u00e6rere og foldere. De blev upersonlige, formaliserede \u2013 og til sidst digitale.<\/p>\n Landsbyen forsvandt. Bedstemoren forsvandt. I stedet kom lommeregnere, infografikker \u2013 og content creators.<\/p>\n Nutidens eksperter \u2013 fra bedstemor til algoritme<\/strong><\/p>\n Og s\u00e5 er vi fremme ved i dag. N\u00e5r unge s\u00f8ger r\u00e5d om penge, g\u00e5r de stadig til dem, de har tillid til. Men tillid bygger ikke l\u00e6ngere p\u00e5 n\u00e6rhed og alder. Den bygger p\u00e5 relevans, genkendelse og r\u00e6kkevidde.<\/p>\n YouTubere med \u201cfra fattig til rig\u201d-historier. Men intet af det er neutralt. \u00d8konomisk r\u00e5dgivning i dag er filtret ind i algoritmer, reklamer og opm\u00e6rksomheds\u00f8konomi. Den findes overalt, men er ikke altid styrkende.<\/p>\n Nogle unge sp\u00f8rger stadig deres for\u00e6ldre. Men mange g\u00f8r ikke. Eller ved, at de vil f\u00e5 svar som \u201cDu skal bare spare op\u201d eller \u201cK\u00f8b en bolig s\u00e5 hurtigt som muligt\u201d \u2013 r\u00e5d, der kan virke komplet urealistiske i dagens \u00f8konomi.<\/p>\n At genopbygge landsbyen \u2013 digitalt og f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt<\/strong><\/p>\n S\u00e5 hvad g\u00f8r vi?<\/p>\n I PROFIT-projektet fors\u00f8ger vi ikke at erstatte landsbyen. Vi pr\u00f8ver at genopbygge den \u2013 digitalt, men med f\u00f8lelsesm\u00e6ssig dybde.<\/p>\n Vores grafiske roman giver ikke trin-for-trin-anvisninger. Den inviterer unge ind i en fort\u00e6lling, hvor hovedpersonen m\u00f8der virkelige dilemmaer. De er rodede, f\u00f8lelsesladede og ikke altid line\u00e6re. Pr\u00e6cis som unges egne liv.<\/p>\n Vi tror p\u00e5, at \u00f8konomisk forst\u00e5else ikke kun handler om tal. Det handler om identitet. Skam. H\u00e5b. Gruppepres. Nysgerrighed. Og ja: de mavepiner, der kan opst\u00e5, n\u00e5r penge bliver sv\u00e6re at tale om.<\/p>\n V\u00e6rkt\u00f8jerne har \u00e6ndret sig. Afsenderne har \u00e6ndret sig. Men behovet for vejledning og en stemme, man kan stole p\u00e5, er der stadig.<\/p>\n Sp\u00f8rgsm\u00e5let er bare: Hvem svarer?<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I enhver landsby var der ofte nogen, man kunne g\u00e5 til. En bedstemor. En k\u00f8bmand. En pr\u00e6st. En nabo med livserfaring og stille visdom. De blev aldrig kaldt \u00f8konomiske r\u00e5dgivere, men de havde den viden, der formede, hvordan vi sparede op, l\u00e5nte, handlede og brugte penge. Det var ikke formelt. Det var ikke altid korrekt.… L\u00e6s mere »Fra bedstem\u00f8dre til algoritmer: Hvem stoler vi p\u00e5, n\u00e5r det g\u00e6lder \u00f8konomisk r\u00e5dgivning?<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":398,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"neve_meta_sidebar":"","neve_meta_container":"","neve_meta_enable_content_width":"off","neve_meta_content_width":70,"neve_meta_title_alignment":"","neve_meta_author_avatar":"","neve_post_elements_order":"","neve_meta_disable_header":"","neve_meta_disable_footer":"","neve_meta_disable_title":"","footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-397","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/profit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/397","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/profit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/profit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/profit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/profit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=397"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/profit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/397\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":403,"href":"https:\/\/profit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/397\/revisions\/403"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/profit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/398"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/profit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=397"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/profit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=397"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/profit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=397"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nTikTok\u2019ere, der f\u00e5r budgettering til at se l\u00e6kkert ud.
\nInfluencere i Dubai, der lover hurtig rigdom.
\nAnonyme Reddit-brugere, der deler det, man ikke t\u00f8r sige h\u00f8jt.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/profit.erasmus.site\/wp-content\/uploads\/2025\/06\/pro11.png\")
<\/p>\n