Fra bedstemødre til algoritmer: Hvem stoler vi på, når det gælder økonomisk rådgivning?

I enhver landsby var der ofte nogen, man kunne gå til. En bedstemor. En købmand. En præst. En nabo med livserfaring og stille visdom.

De blev aldrig kaldt økonomiske rådgivere, men de havde den viden, der formede, hvordan vi sparede op, lånte, handlede og brugte penge. Det var ikke formelt. Det var ikke altid korrekt. Men det var det, vi havde.

I PROFIT-projektet, hvor vi udvikler en digital grafisk roman med fokus på økonomisk forståelse for unge, vender vi igen og igen tilbage til det samme spørgsmål: Hvem stoler unge på i dag, når det handler om penge?

Det er fristende at sige, “De spørger jo ikke nogen.”
Men det passer ikke helt.

De spørger. Konstant. De spørger bare YouTube, TikTok, Reddit – og hinanden.

For at forstå, hvordan vi er havnet her, må vi se tilbage på, hvordan økonomisk viden er blevet givet videre gennem generationer – og hvor det begynder at bryde sammen.

Mundtlig visdom og økonomiske ordsprog

I førindustrielle samfund fyldte penge ikke nødvendigvis så meget, men ressourceforvaltning gjorde. Råd om byttehandel, gæld eller sæsonbestemt opsparing blev videregivet gennem ordsprog, fortællinger og traditioner.

Sætninger som “Brænd ikke hele høsten af på én gang” eller “En tåbe og hans penge skilles snart” var ikke bare sproglige finurligheder. De var huskeregler. Måder at omsætte økonomisk adfærd til fælles visdom.

Bedstemoren var både moralsk kompas og økonomisk mentor. Man lærte ved at lytte, iagttage og leve ved siden af hende. Der var ingen regneark, men der var struktur. Indlejret i hverdagen.

Religion, moral og penge som etik

Da samfundet udviklede sig, blev økonomisk rådgivning mere moraliseret. I kristen, jødisk og islamisk tradition har skrifterne givet vejledning om alt fra gældssanering til fair handel, tiende og renter.

I Bibelen advarer Ordsprogenes Bog 13:11: “Hurtigt tjente penge svinder hen, men den, der samler lidt efter lidt, øger sin rigdom.”

Islamisk finans forbyder renter (riba) ud fra princippet om, at udlån skal være hjælp, ikke udnyttelse.

I disse traditioner var penge ikke et neutralt redskab. De havde moralsk vægt. Økonomisk adfærd var ikke kun personlig – den var fælles og ofte spirituel.

Lav selv – og lær: laug, handel og læretid

Med udviklingen af markedsøkonomier blev læringen om penge flyttet fra ældre til erhverv. I middelalderens Europa trænede laugene ikke kun håndværk. De lærte også medlemmerne, hvordan man sætter priser, styrer gæld og overdrager forretningen til næste generation.

I købmandsfamilier lærte man om forhandling og regnskab fra barnsben. Rådgivningen byggede ikke bare på kærlighed, men også på nødvendighed.

Rådgivningen var stadig relationel, men mere teknisk. En kombination af oplæring og bogføring.

Husholdningsøkonomi og kvindens skjulte rolle

I 1700- og 1800-tallet vendte den økonomiske læring tilbage til hjemmet – men nu med opskrifter og retningslinjer. Kvindemagasiner, husmoderhåndbøger og husholdningsundervisning lagde vægt på, at kvinder skulle være gode til at få pengene til at række.

En god hustru sparede op. Hun planlagde. Hun undgik unødige udgifter. Hendes økonomiske evner var usynlige, men forventede.

Det var en begrænsende rolle, men viden om opsparing og sparsommelighed blev videregivet fra køkken til køkken. Ikke fra klasseværelse til klasseværelse.

Finansiel dannelse som institution

Efter Anden Verdenskrig ændrede billedet sig igen. Skoler indførte samfundsfag og husholdning. Banker lavede brochurer og tegnefilm om opsparing. Regeringer lancerede undervisningsprogrammer – nogle mere inkluderende end andre.

Men noget skiftede: Autoriteten blev institutionaliseret. Rådene kom nu fra banker, lærere og foldere. De blev upersonlige, formaliserede – og til sidst digitale.

Landsbyen forsvandt. Bedstemoren forsvandt. I stedet kom lommeregnere, infografikker – og content creators.

Nutidens eksperter – fra bedstemor til algoritme

Og så er vi fremme ved i dag. Når unge søger råd om penge, går de stadig til dem, de har tillid til. Men tillid bygger ikke længere på nærhed og alder. Den bygger på relevans, genkendelse og rækkevidde.

YouTubere med “fra fattig til rig”-historier.
TikTok’ere, der får budgettering til at se lækkert ud.
Influencere i Dubai, der lover hurtig rigdom.
Anonyme Reddit-brugere, der deler det, man ikke tør sige højt.

Men intet af det er neutralt. Økonomisk rådgivning i dag er filtret ind i algoritmer, reklamer og opmærksomhedsøkonomi. Den findes overalt, men er ikke altid styrkende.

Nogle unge spørger stadig deres forældre. Men mange gør ikke. Eller ved, at de vil få svar som “Du skal bare spare op” eller “Køb en bolig så hurtigt som muligt” – råd, der kan virke komplet urealistiske i dagens økonomi.

At genopbygge landsbyen – digitalt og følelsesmæssigt

Så hvad gør vi?

I PROFIT-projektet forsøger vi ikke at erstatte landsbyen. Vi prøver at genopbygge den – digitalt, men med følelsesmæssig dybde.

Vores grafiske roman giver ikke trin-for-trin-anvisninger. Den inviterer unge ind i en fortælling, hvor hovedpersonen møder virkelige dilemmaer. De er rodede, følelsesladede og ikke altid lineære. Præcis som unges egne liv.

Vi tror på, at økonomisk forståelse ikke kun handler om tal. Det handler om identitet. Skam. Håb. Gruppepres. Nysgerrighed. Og ja: de mavepiner, der kan opstå, når penge bliver svære at tale om.

Værktøjerne har ændret sig. Afsenderne har ændret sig. Men behovet for vejledning og en stemme, man kan stole på, er der stadig.

Spørgsmålet er bare: Hvem svarer?